Skæbne
Skæbne
Jeg så det komme
igennem sindets tåge
Som ringe i vandet
riller i en fjern lyd
Glasset der spildtes
øjne der søgte bort
Små diskrete
men absolutte hentydninger
Frø i min underbevidsthed
rodfæstes og vokser
Fornægtelse ind i det sidste
forsøger at balancere
Solen der står op i glasklar bas
fra en kirke i underverdenen
Og pludselig er den her
min nye virkelighed
Et skrivebord på Termini
Et skrivebord på Termini
Det er bare forfængelighed
at forklare
Beton som slår revner
vanviddet der nærmer sig
En ny mand
fra en anden tid
i en anden by
Kan du se mig
hvilke ord vil du skrive til mig
Ansvarsfulde blikke
midt i skødesløse romanser
Graffiti som hulemalerier
i storbyens katakomber
Et stinkende kaos i modlys
postkort og afskedsbreve
Børster det af mig
og bestiller endnu en mudret café americano
Skärmarbrink
Skärmarbrink
Står af
dette er hendes perron
jeg er ønsket her
hun bad mig komme
Men jeg er ikke nødvendig
hun var her længe før mig
velfungerende
udenfor vores sammenhæng
Her har jeg en ukendt rolle at udspille
men jeg er ikke læge, og hun har ingen sår til mig
hun vil gerne have mig her til tider
men hun behøver mig slet ikke
Zinkpladen på vindueskarmen
slår advarselsslag i vinden
gulvet knirker i tusmørket
hendes nøgne hud lover noget uvist
Udenfor
skærer Tbanens punktlighed natten i skiver
Den beskidte mand
Den beskidte mand
Jeg er manden!
beskidt
dunkle og ydmygende tanker
sort som kræver hvidt
æstetikeren med bare ét farvekridt
Min kvinde har de mørkeste øjne
elsker snavs
vi er kåde rotter
i en kollektiv moral
fængslet i idealisme
Min eksistens påminder
om alt det du ikke
er
kan
har
Jeg er manden!
beskidt
Ikke eje
Ikke eje
Ikke eje
bare låne
interessere
fascinere
respektere
knepppe
Dig
Jeg
vil ta over
må ikke dominere
vil vinde
må nogen gange tabe
vækker jalousi
er territoriel
glemmer mig selv
drømmer os bort
vil ikke kvæle dig
vil vide noget mørkt om dig
Vi
lader hinanden beholde visse hemmeligheder
stoler på os
er, uden at være sikre
går i blinde
vil noget mere end de andre
sender et postkort
Sthlm söndag
Sthlm söndag
Min fortid og din fremtid
frit svævende
mellem hvisken og drømme
scener fra en seng
indrammet i lagener
Stirrer mig blind på loftet
det rene hvide ingenting
Du
ligger en beroligende hånd
på et vågent hjerte
Solen trænger ind
ubudent
fortæller om en verden
udenfor
som lover at den mangler os
Vi trækker dynen over hovedet
et sidste forsvar
inden vi igen
kådt
forlader virkeligheden
En tegning for i morgen
En tegning for i morgen
Hendes hænder skærer
nøgternt og ærligt
respektfuldt
kærligt
reducerer i alt som var
Fortabelsen i materialet
en drift
skaber en historie
i et nu
ude af vores hænder
Instinktiv samtale
på et lærred
der skjuler et spejl af os
mit sprog er eksklusivt
og kun til hende
Hun skælver
sanselig og opmærksom
en ladt berøring
tavse eksplosioner
glødende forventning
Jeg trykker hendes hånd mod lagenet
Livet der leves
bliver streger på mit papir
Udkrystalliserer
Udkrystalliserer
Dagens rene toner
beskriver løftet om dig
en fjern drøm
om noget der var bedre
end i går
Stjålne øjeblikke
på vej til i morgen
Du venter tålmodigt
på alle mine fald
alle mine selvmål
alt der skal rettes ud
støves af
Du varmer
og rækker ud
jag knuger håbet
slipper angsten
tror igen at jeg aldrig skal dø
At alt har en mening
og jeg er her
lige nu
Vakuum
Vakuum
De tomme vægge runger
skyggerne slæber sig over gulvet
lyset knuses
dagen forsvinder
i rummets mørke hjørner venter du
nedstirrer mig
Jeg selvantænder
lyser op
brænder ud og igennem
Natten falder på
I går
I går
Hvis smerten er tilgængelig
så skal det vrides
Ikke selvdestruktivt
men tilbagelænet og masochistisk
Hendes blegnende smil
er et ekko af lykken
Uskyld og vanvid
ungt og urent
Som en mønt på gaden
beskidt men af værdi for nogen
Dit chanceløse fald
udenfor mit synsfelt
Jeg drukner i dette minde
Magtforholdet
Magtforholdet
dine ængstelige øjne
min trygge favn
dine åbne sår
læges i resonansen af vores latter
magten var min
dine ord var oprør
en selvopfattelsens revolution
undergraver mine planer
tager os ud af kontrol
kaos
er jeg det onde menneske
har jeg overhovedet nogen magt
hvem skal jeg besejre
hvem skal jeg tilintetgøre på min vej
hvornår er jeg fremme
magten er din
dommen afsiges
et votum over min utilstrækkelighed
Rastløs
Rastløs
Jeg er fanget i blikket
Hendes hjerte brænder
Flammernes skær lyser fra hendes øjne
Eksplosivt
Ordene glider over skærmen
En forlængelse af mig
Hvordan når de hende
Drømme og minder smelter sammen
Forventningens dør står på klem
Vejen svinger og jeg følger med
Vibration
Hvor har hun været
Hvor vil hun hen
Passionen er mærkbar
Rastløs
Ballerina
Ballerina
hun danser
kun for ham
læberne røde
hende bevægelser fører ham bort
hans puls er hendes taktslag
ulydig passion
hun ger alt
for enden af en ladt pistol
går line på hans togskinner
snubler i hans begær
fascinationen er hendes scene
berøringsløs forførelse
Gældsat
Gældsat
Det er min skyld
Dine tomme øjne fælder dom
Nu skal tabt terræn tages tilbage
Symptomer over sygdom
Det er min skyld
Det er ikke min skyld
Min fejl
Men det er ikke min skyld
Der findes ingen skyld
Transaktionsløst forhold
Intet udbytte
Intet afkast
Ingen skyld
Vores kredit er opbrugt
Mine ord er uden adresse
Når aldrig frem
For der findes ingen skyld
Moskva
Moskva
Hun står barfodet i sneen
Hendes læber røde
Disen gemmer birkene bag hende
Hun smelter ind
Forsvinder
For foden af bjergene
Arret af alle hende krige
Hede elskere
Lange nætter
kollaps
Floden deler hende i to
Der tændes lys i skumringen
Forberedelser for mørket
Stormen kommer i nat
