Skæbne
Skæbne
Jeg så det komme
igennem sindets tåge
Som ringe i vandet
riller i en fjern lyd
Glasset der spildtes
øjne der søgte bort
Små diskrete
men absolutte hentydninger
Frø i min underbevidsthed
rodfæstes og vokser
Fornægtelse ind i det sidste
forsøger at balancere
Solen der står op i glasklar bas
fra en kirke i underverdenen
Og pludselig er den her
min nye virkelighed
