Skärmarbrink
Skärmarbrink
Står af
dette er hendes perron
jeg er ønsket her
hun bad mig komme
Men jeg er ikke nødvendig
hun var her længe før mig
velfungerende
udenfor vores sammenhæng
Her har jeg en ukendt rolle at udspille
men jeg er ikke læge, og hun har ingen sår til mig
hun vil gerne have mig her til tider
men hun behøver mig slet ikke
Zinkpladen på vindueskarmen
slår advarselsslag i vinden
gulvet knirker i tusmørket
hendes nøgne hud lover noget uvist
Udenfor
skærer Tbanens punktlighed natten i skiver
Den beskidte mand
Den beskidte mand
Jeg er manden!
beskidt
dunkle og ydmygende tanker
sort som kræver hvidt
æstetikeren med bare ét farvekridt
Min kvinde har de mørkeste øjne
elsker snavs
vi er kåde rotter
i en kollektiv moral
fængslet i idealisme
Min eksistens påminder
om alt det du ikke
er
kan
har
Jeg er manden!
beskidt
Ikke eje
Ikke eje
Ikke eje
bare låne
interessere
fascinere
respektere
knepppe
Dig
Jeg
vil ta over
må ikke dominere
vil vinde
må nogen gange tabe
vækker jalousi
er territoriel
glemmer mig selv
drømmer os bort
vil ikke kvæle dig
vil vide noget mørkt om dig
Vi
lader hinanden beholde visse hemmeligheder
stoler på os
er, uden at være sikre
går i blinde
vil noget mere end de andre
sender et postkort
Sthlm söndag
Sthlm söndag
Min fortid og din fremtid
frit svævende
mellem hvisken og drømme
scener fra en seng
indrammet i lagener
Stirrer mig blind på loftet
det rene hvide ingenting
Du
ligger en beroligende hånd
på et vågent hjerte
Solen trænger ind
ubudent
fortæller om en verden
udenfor
som lover at den mangler os
Vi trækker dynen over hovedet
et sidste forsvar
inden vi igen
kådt
forlader virkeligheden
En tegning for i morgen
En tegning for i morgen
Hendes hænder skærer
nøgternt og ærligt
respektfuldt
kærligt
reducerer i alt som var
Fortabelsen i materialet
en drift
skaber en historie
i et nu
ude af vores hænder
Instinktiv samtale
på et lærred
der skjuler et spejl af os
mit sprog er eksklusivt
og kun til hende
Hun skælver
sanselig og opmærksom
en ladt berøring
tavse eksplosioner
glødende forventning
Jeg trykker hendes hånd mod lagenet
Livet der leves
bliver streger på mit papir
Udkrystalliserer
Udkrystalliserer
Dagens rene toner
beskriver løftet om dig
en fjern drøm
om noget der var bedre
end i går
Stjålne øjeblikke
på vej til i morgen
Du venter tålmodigt
på alle mine fald
alle mine selvmål
alt der skal rettes ud
støves af
Du varmer
og rækker ud
jag knuger håbet
slipper angsten
tror igen at jeg aldrig skal dø
At alt har en mening
og jeg er her
lige nu
Vakuum
Vakuum
De tomme vægge runger
skyggerne slæber sig over gulvet
lyset knuses
dagen forsvinder
i rummets mørke hjørner venter du
nedstirrer mig
Jeg selvantænder
lyser op
brænder ud og igennem
Natten falder på
